Mange oplever lige nu, at gamle følelser, gamle sår og gamle traumer presser sig op til overfladen.
Ikke stille.
Ikke pænt.
Ikke på et tidspunkt, hvor du føler dig klar.
Det føles mere som en indre storm, der river alt det løs, du har båret for længe.

Men fra et højere perspektiv sker dette, fordi du er midt i et hamskifte.
Du er ved at vokse ud af den gamle version af dig selv.

Det er derfor, det føles så intenst.

Du er ikke ved at gå i stykker.
Du er ved at bryde igennem.

Jeg kender den proces indefra.
Jeg mistede min mor, jeg mistede en nær veninde, og jeg mistede mine elskede dyr.
Og midt i den sorg blev jeg ført bag lyset af mennesker jeg samarbejdede med og som jeg stolede dybt på.
Alt det skete, mens jeg i forvejen lå ned.

Sorgen blev mangedoblet. Stilheden inden i mig blev høj. Og nattens timer føltes uendelige.

Selv når alt føltes mørkt, mærkede jeg en stemme i mig, der mindede mig om:

“Der er læring i det her. Jeg skal ikke løbe fra det. Jeg skal igennem det.”

Ikke for at være stærk.
Ikke for at være positiv.
Men fordi min sjæl vidste, at jeg ikke længere kunne være den gamle version af mig selv.

Når du tør blive i processen
– ikke presser den væk,
– ikke lukker af,
– ikke løber,

så begynder noget at skifte inden i dig.

Ikke fordi det bliver nemt.
Men fordi du begynder at mærke, at der ER noget på den anden side.
En anden version af dig.
En stærkere, blødere, mere sand, mere kærlig version.

Hvis du står der lige nu midt i sorgen, smerten, forvirringen, traumerne, følelsen af at være opgivende, alene eller forladt – så er der én sandhed, jeg vil give dig: