Det er et ordsprog som jeg holder meget af og som jeg oplever i min egen hverdag og med de mennesker jeg arbejder med.
Lad os antage at du har et mål om at komme igang med at træne.
Du vil gerne ud af sofaen og ned i trænings tøjet, fordi du ved fra tidligere erfaringer, at det giver dig god energi og en god følelse af tilfredshed.
Du kan dog se, at du har nogle vaner som spænder ben for det mål og du bliver frustreret over at du bliver ved med at bære rundt på de samme lænker som binder dig til dit “gamle jeg” som ligger i sofaen hverdag når du kommer hjem fra en lang dag på job.
Prøv at se det som at du skal bestige et stort bjerg.
Du kan enten vælge at tage den hurtigste vej op og det ville være den lige vej til toppen, eller du kan vælge den vej der bugter sig og kræver at du tager stop undervejs.
Hvilken vej vil du vælge?
I min optik er det en fordel at tage den bugtede vej, der kræver at du tager pauser undervejs. Du laver små base camps på din vej op hvor du hviler ud og fundere over det næste skridt – den næste etape.
Det samme gælder i dit liv.
Når du sætter dig et mål og du har et ønske om, at forandre nogle af de mønstre du har, er det vigtigt at lave små baser undervejs, du kan kalde det for DELMÅLl.
Det giver dig tid til at mærke efter om de nye mønstre virker godt for dig og at du føler de kan erstatte dine tidligere mønstre.
Virker de ikke efter hensigten, er du nød til at revurdere det du gør og ændre planen. Hvis du suser afsted hele vejen til toppen uden at tænke, er det højst sandsynligt at du ikke når til toppen, og det betyder at trænings tøjet bliver liggende i skabet.
Hvis du er fleksibel med din tid frem til målet, kan du nemmere overskue bumpene og du har mulighed for at ændre kurs.
Så små skridt er i min verden en god metode til varige nye vaner der virker og det giver samlet set en god selvfølelse og det giver dig succes på din vej.
Kærligst jacqueline