Måske  har de fyldt i mange år uden du har vist hvordan du skulle vriste dig fri?

Har du taget bestik af,  hvor meget det har overtaget dit liv? Hvor stort det er i dit hoved? Hvor meget du mærker det, i din krop? Blinker det frem i din bevidsthed som det første når du vågner? I løbet af dagen? Det sidste du tænker på inden du lukker dine øjne?

Måske har du prøvet at tage tilløb til, at gøre noget ved dilemmaet

Du har sikkert også tænkt igennem hvordan du vil takle det på den bedste måde

Imens du tænker igennem hvad du kan gøre mærker du, at kroppen begynder at reagere. Åndedrættet bliver kortere, det sidder helt oppe i brystkassen. Din mave trækker sig sammen og fordøjelsen går i stå. Dit hoved spænder op og føles som om det ku sprænge. Du mærker, at dine ben bliver tunge og trætte og det føles som om, du står i kviksand – mulighederne for succes begynder at skrumpe ind.

I løbet af et liv, støder vi på mange dilemmaer som vi skal forholde os til, nogle fylder mere end andre, men en ting er sikkert.

VI KAN IKKE TÆNKE OS UD AF PROBLEMERNE!

De er i vores bevidsthed og berøver os for energi, overskud og glæde…

Der er flere måder du kan takle dine dilemmaer på:

• Der er den stiltiende facon, hvor du observerer, forholder dig og intet andet gør

Du holder vejret, dit hoved vokser og du håber på det løser sig – al din energi foregår oppe i hovedet og du har lukket ned for at mærke din krop.

• Så er der den åbne facon, hvor du observerer, forholder dig og deler bredt ud af dit problemer.

det føles godt at tale, og du taler næsten altid om det med dine kollegaer, dine nærmeste og dem du møder på din vej. Problemet er, at der ikke kommer en slutning på dit problem, du løser det ikke ved kun, at tale om problemet.

Du trækker vejret hurtigt og kun i brystkassen, du mærker at du periodevis, har svært ved at trække vejret ordenligt, din energi er i hovedet og du er ikke i kontakt med kroppen

• Så er der den løsningsorienterende facon, hvor du observerer, mærker, forholder dig og derefter handler på det du mærker ikke føles godt.

Det næste skridt du tager,  er en aktiv indsats som åbner op for en mulig løsning. Du er proaktiv, og løsningsorienteret.

Du trækker vejret helt ud til den yderste lungespids, du trækker vejret ned i maven. Du får jordforbindelse (grounding) og du er i kontakt med din krop.